Biografi
Peter Lund Paulsen (f. 1987) er opvokset i Aabenraa, hvor han i en tidlig alder viste stor interesse for musik – hovedsageligt trommerne. Han har siden gjort musikken til sin levevej og er en flittig brugt trommeslager i mange forskellige sammenhænge på de danske musikscener.
Han har markeret sig gennem talrige samarbejder med forskellige solister og orkestre på de danske og udenlandske scener. Peter har især gjort sig bemærket gennem sit virke som trommeslager og manager i Nordkraft Big Band i Aalborg – et af Danmarks mest ambitiøse og visionære rytmiske ensembler, som pt. spiller 20-25 koncerter pr. år.
Peter har i sit virke som musiker spillet med mange forskellige artister fra ind- og udland: Remy Le Boeuf, John Clayton, Robben Ford, Bob Mintzer, Carlos Malta, Adam Rapa, Sinne Eeg, Bobo Moreno, Peter Fuglsang, Anette Heick, Jesper Lundgaard, Martin Brygmann, Jimmy Jørgensen, Szhirley, Kaya Brüel, Veronica Mortensen, Per Vers, James Sampson, John Patrick, Esther Miller og mange flere.
Peter har studeret på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg (Terje Sundby og Søren Frost) og på Drummers Collective i New York (Peter Retzlaf). Derudover har han modtaget undervisning af Jeff Hamilton, Dennis Mackrel, Chris Coleman og Martin Andersen.
Peter er ved siden af musikervirket også daglig leder af Nordkraft Big Band og underviser desuden fast i Hadsund Skoleorkester.
Video
UDGIVELSER
Curriculum Vitae
MUSIKER
Nordkraft Big Band
Koncertprojekter, tv-optagelser, studieindspilninger, som fast medlem, trommeslager og producer, med bl.a. Remy Le Boeuf (USA), Bob Mintzer (USA), John Clayton (USA), Andrea Motis (ES), Maria Mendes (PT), Vladimir Nikolov (SER), Nikolaj Bentzon, Aviaja Lumholt, Zika (GL), Robben Ford (USA), Sinne Eeg, Rasmus Bjerg, Allan Olsen, Martin Brygmann, Jimmy Jørgensen, Szhirley, Niels Jørgen Steen, Veronica Mortensen, Nikolai Bøgelund, Jesper Riis, Peter Jensen, Mike Andersen, Uffe Markussen, Thomas Fryland, Roger Neumann (USA), Adam Rapa (US), Bobo Moreno, Birthe Kjær, Søren Sko, Dorthe Gerlach, Kaya Brüel, Gregers Mogstad.
Aalborg Symfoniorkester
Koncertprojekter og radiooptagelser, som trommeslager, med bl.a. Sir Bryn Terfel, Cornelia Beskow, Tecwyn Evans, Bobo Moreno, Margrete Grarup, Steen Nikolaj Hansen, Københavns Drengekor, Carsten Seyer-Hansen, Mikkel Warncke Nørgaard.
Aarhus Jazz Orchestra
Forprøver og koncertprojekter, som trommeslager, med bl.a. Bobo Moreno, Dennis Mackrel, Nikolai Bøgelund.
Peter Lund Paulsen Jazz Trio
Koncertprojekter, videosessions og studieindspilninger, som bandleder, komponist/arrangør og trommeslager, med bl.a. Bobo Moreno, Peter Fuglsang, Uffe Markussen, Esther Miller.
Randers Big Band
Koncertprojekter og pladeindspilninger, som fast medlem, trommeslager og producer, med bl.a. Carlos Malta (BR), Sinne Eeg, Bobo Moreno, Nikolai Bøgelund, Live Fyn Friis, Jesper Riis, Nathalie Kollo, Thomas Lilleøre, Finn Nørbygaard, Jakob Haugaard, Julie Berthelsen, Veronica Mortensen, Rikke Buch Bendtsen, Ole Kock Sørensen.
Blood Sweat Drum+Bass
Koncertprojekter og tv-optagelser som trommeslager, med bl.a. Palle Mikkelborg, David Liebman (US), Maher Mahmoud (SY) og Moslem Rahal (SY).
Hede Hule Hot
Koncerter som fast medlem og trommeslager, sammen med Karoline Budtz, Finn Odderskov, Jens Christian Kwella, Kim Mikkelsen.
Big Butter
Koncerter som fast medlem (medstifter), trommeslager og arrangør, sammen med Nicholai “Fazz” Andersen, Nikolai Bøgelund, Rasmus Bøgelund, Jens Christian Kwella, Peter Friis.
Hjørring Sommerspil
Teaterproduktioner som trommeslager/slagtøj: West Side Story, My Fair Lady, Robin Hood, Ronja Røverdatter, The Sound of Music, Atlantis, Oliver, Grease, Hairspray, Mød Mig På Cassiopeia, Vi Maler Byen Rød.
Div.
Peter her derudover arbejdet med Jesper Lundgaard, Anette Heick, John Patrick (GB), Kær/Markussen Kvartet, Utter Chaos Quartet, Per Vers, Søværnets Tamburkorps, Prinsens Musikkorps, Musicaliber (Guys and Dolls), Linda Andrews (vinder af X-factor), James Sampson (Stjerne For En Aften), Laura (X-factor), Lene Nørlykke (Stjerne For En Aften, Melodi Grand Prix), Simon Mathew (vinder af Dansk Melodi Grand Prix), Copenhagen Showband og mange flere.
UDMÆRKELSER
Waldeprisen 2023
Waldeprisen er blevet uddelt siden 1994 til minde om og ære for oboisten Waldemar Wolsing. Den tildeles en musiker, hvis aktive indsats gennem Dansk Musiker Forbund har virket til fremme af musikeres arbejdsvilkår og organisatoriske sammenhold. Prisen består konkret af en bronzestatuette af Waldemar Wolsing samt et kontantbeløb.
Peter Lund Paulsen modtog Waldeprisen 2023 for sin særlige indsats for musikken i Danmark.
Han er trommeslager og manager i Nordkraft Big Band, har været med siden bandets første år i 2010. Det er ham, der har været den bærende drivkraft i professionaliseringen af bandet.
Han har rykket Nordkraft Big Band fra et interessefællesskab til et professionelt band med en professionel ledelse, der i dag giver koncerter med vidt forskellige danske og internationale solister og dirigenter. Peter har taget det ekstra slæb for musikken og kollegerne, der har bragt bandet på finansloven.
Thomas Sandberg, forperson i Dansk Musiker Forbund.
UDDANNELSER & KURSER
2011-2013: Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg
Kandidatuddannelse: Rytmisk trommer hos Søren Frost.
Kandidatprojekt “Trommernes rolle i bigbandet” med Kasper Vadsholdt som vejleder, samt undervisning i bigbandarrangement hos Jesper Riis.
2011: Drummers Collective, New York
Jazz/Funk Elective Intensive Program (Peter Retzlaf, Chris Coleman, Frank Gravis).
2008-2011: Det Jyske Musikkonservatorium, Aalborg
Bacheloruddannelse: Rytmisk trommer (Terje Sundby, Esben Elvström).
Bachelorprojekt “Backing Tracks” med Lars Daugaard som vejleder.
KONTAKT
(+45) 30 32 80 62
mail(a)peterlp.dk